Lidelse på gulvet

I dag havde iført mig en kjole, der var både for stram og for lille til andet end et sexmøde, og han havde kigget ned over min krop med synlig nydelse, da han ankom, men nøjedes med at give mig et afmålt knus. Senere i køkkenet var jeg overbevist om, at han med vilje havde strejfet mine balder i ny og næ, men han lod som om, han ikke forstod mine mere end udpenslede flirterier, og da jeg efter måltidet gav efter for min længsel og pressede ham op mod væggen i et lidenskabeligt kys, tog han fat i mit hoved og vristede mig væk. ”Lad os gå ind i stuen og få kaffe”, havde han bare sagt. Jeg var rasende indvendigt, men noget sagde mig, at han ikke var ved at slå op, men blot var i gang med et djævelsk eksperiment. Han pustede røg ud og så på mig med smilende øjne, mens han sad der i stolen. Jeg sad i min egen stol og slugte hans cowboybukseben, hans mave, de tydelige skuldre og hans maskuline hænder med øjnene. Måske jeg bare skulle spille med på det. Hvis han kunne undvære, kunne jeg også. Jeg rejste mig og meddelte, at jeg ville gå ud og tage noget varmere tøj på. ”Nej dit fjollede pigebarn, bliv her i din lille parodi af en kjole”. Varmen steg op i mine kinder og jeg skulle lige til at brøle af ham i raseri, da et blik fik mig til at forstå, at det her var en leg, han gerne ville have mig til at lege med ... Læs hele novellen