Jeg havde afsat pigerne, og det samme havde Han gjort, så vi havde aftale en stille aften på altan, med lidt god mad og en enkelt flaske vin. Som tingene lige så ud, sad jeg og overvejede om jeg ikke bare skulle melde afbud og gå direkte hjem i seng. Jeg var træt, sur og ude af stand til at se en hyggeaften for mig, jeg ville bare have fred. Som jeg sad der i bilen blev jeg mere og mere enig med mig selv om, at jeg ville melde afbud til Han når jeg kom hjem, og så ville jeg hygge mig alene med hvidvinen og lægge bøfferne på frys til en anden god gang.
Da jeg drejede ind på parkeringspladsen var jeg fast besluttet, jeg ville aflyse! Jeg overvejede om jeg skulle opfinde en undskyldning, men blev enig med mig selv om, at han ville forstå så snart han hørte mit humør i telefonen. Så snart jeg havde parkeret bilen, fandt jeg min telefon frem og ringede op - den gik direkte på svarer. Endnu en irritation til listen. jeg hankede op i bøfferne og den halvlunkne hvidvin og kæmpede mig op til 2 sal. Varmen i opgangen var ulidelig, og jeg kunne mærke små perler af sved løbe ned over min lænd og samles lige der hvor ballernes revne starter for at løbe videre ned mellem ballerne og ned over inderlåret. Da jeg endelig nåede toppen var jeg omend endnu mere irriteret end jeg havde været hele dagen. På døren hang en plasticpose. Det var garanteret naboen, der endnu engang havde ryddet op i pigernes klædeskab, og havde fundet lidt frem som mine piger kunne arve. Jeg hægtede posen af dørhåndtaget, og låste mig ind i lejlighedens kvælende varme. Jeg smed posen på sofaen, og prøvede igen at få fat på Han, men endnu engang fik... Læs hele novellen
