I gårdspladsen træder en person frem i mørket. Konturerne vidner ikke om personens køn, men en kvindestemme hilser mig velkommen. ”jeg er ventet”, siges der. Jeg bliver bedt om at træde indenfor i stuehuset, hvor varmen fra lysene kan mærkes mod den kolde hud. Jeg hilser. ”Vi frabeder dig at snakke eller kommentere noget fremover”, lyder den eneste formaning bestemt, og dette forbliver det eneste svar på hilsnen. Jeg bliver ført ind i stuen, hvor der er lavt til loftet og spartansk indrettet. En stor hjørnesofa i læder, et par stole og et kraftigt bord er de eneste møbler derinde. Magelig anbragt i sofaen kommer bliver et stort glas vin serveret. Kvinden forlader mig. Fra tid til anden siver der en person igennem stuen, ellers er der ingen mennesker eller lyde, andre end dem huset knirkende giver, når nogle passerer op ad en trappe, eller hen over første sal. Vinglasset tømmes. Tavshedsformaningen runger i mit hoved, jeg har lyst til at kalde på nogen, men eventyrlysten holder mig tilbage.
Kvinden dukker op igen. Uden et ord tager hun min hånd, og fører mig igennem nogle rum, og ind i et badeværelse. Hun klæder mig af. Kvinden er middelaldrene, sorthåret i en kort frisure. Hendes krop er skjult under en løs simpel kjole af sort bomuld, men hendes fingre er slanke med lange negle. Jeg er nøgen. Mit lem halverigeret. Bruserens varme vand skyller ned over mig, mens... Læs hele novellen
