Han stillede sin ene fod tungt på halsen af mig og sagde at jeg ville få røvfuld hvis jeg gjorde modstand, og at jeg kom ud af affaldssækken hvis jeg vendte mig på maven med hænderne på ryggen. Jeg turde ikke andet, og straks jeg var vendt flåede han mine sko af mig og brugte snørebåndene til at binde fingrene sammen som et bedre tommelfingergreb, der blev snøret stramt sammen på ryggen. Min ene sure strømpe blev proppet ind i munden, og min livrem blev brugt til at binde omkring munden, så det bredde bælte forhindrede jeg sagde en lyd. Derefter tog han en gammel vindjakke og lagde den over mig, uden at komme armene i ærmerne, og jakken blev lukket til foran med hænderne bundet på ryggen.
Så sagde han at nu skulle vi vist ud at køre, og i garderoben fik han øje på mit hjelm til motorcyklen med visir, som han satte på hovedet, så ingen kunne se den kneblede mund når vi gik ud til bilen, ligesom jeg fik et bind for øjnene bag visiret, så jeg ikke kunne se hvem han var da vi skulle ud til bilen. Han tog mine nøgler og fortalte at dem beholdte han, og at jeg bare skulle forholde mig i ro, for ellers ville jeg få nogle hårde dage i skoven. Jeg gik bange med ud, og så der holdt en stor kassevogn, hvor han åbnede døren til forsædet og sagde jeg skulle sidde roligt. Da han kom ind satte han en fodkæde på ... Læs hele novellen
