Det hele startede med et kammeratskab. Måske ikke et helt almindeligt venskab, men et venskab var det. De havde egentlig startet deres kammerateri for mange år siden, men det var blevet afbrudt af livets uforudsethed. De mødtes igen gennem fælles bekendte og besluttede at ses igen. Hun havde med sin lidt naive tilgang til livet kun planer om venskab og vidste med sikkerhed at han aldrig kunne blive hendes elsker. Han var på den anden side en person hun kunne dele sine sorger og glæder med. En hun kunne fortælle alting og som forstod hende. Det huskede hun om ham, sammen med hans lidt farlige ry. Hans ry sagde at han trods sin størrelse, kunne slås og vinde over selv den drabeligste fyr.
Deres første møde efter pausen på flere år bestod af en kaffe- date i hans hjem. En lejlighed møbleret med en cremefarvet sofa og stol, et sofabord, to store højtalere indhyllet i cremefarvet stof og en kæmpe fladskærm over et møbel indeholdende masser af cd’er og dvd’er. Belysningen bestod af stearinlys. Rummet virkede lidt tomt og sterilt, men alligevel hyggeligt og rart. Her følte hun en ro hun sjældent havde, men også en anderledes stærk følelse hun ikke kunne beskrive på daværende tidspunkt. Stemningen i hende ændredes når hun var hos ham, i hans lille hule. Mørk og lidt dyster.
Meget af snakken drejede sig om hvad der var sket siden sidst og om deres liv generelt. Hun i stolen, han i sofaen. En naturlig afstand som blev mindre med tiden efter flere møder. Han besøgte også hende i hendes lille hus midt i byen. Hun elskede at være i sit hus, her følte hun sig tryg. De skiftedes til at komme i hinandens hjem... Læs hele novellen
