stuepige på den store herregård, Rosengård. Jeg glædede mig til at arbejde oppe
på det store fine hvide slot. I landsbyen hvor jeg boede, var der ikke mange
muligheder for en ung pige som mig. Mine forældre var glade, da herremanden
tilbød mig jobbet, idet de fik en større sum penge. Så det var virkelig en
chance for mine forælder og mig, for at komme væk fra fattigdommen. Denne glæde
forsvandt hurtig, da jeg fandt ud af, hvad jeg også skulle bruges til i de
mørke vinteraftner. Min krop skulle bruges til at tilfredsstille mit herskabs
bizarre lyster. Jeg var stadigvæk jomfru, men allerede efter tre dage, blev min
mødom tages barbarisk.
Den pågældende aften var jeg gået tidlig i seng i
mit lille kammer, efter at jeg havde serveret maden for herremanden og hans
venner. Det stormede og regnede. Vinden hylede grufuldt i de store egetræers
kroner ude i den store park. Pludselig blev jeg vækket af butleren. Forskrækket
spurgte jeg, hvad jeg skulle. Butleren svarede graven. ”Dit herskab ønsker at
tale med dig.” ”Ja,” svarede jeg ængstelig og fortsatte, ”hvad vil de tale med
mig om?” ”Det ved jeg da ikke, pigebarn.” Butleren lød meget irriteret. Nervøs
trak jeg min tynde natkjole ud over min halvnøgne krop. Jeg var kun iført mine
små trusser. Butleren hiv mig hårdt i armen. ”Kom så tøs.”
Lidt efter kom vi i den store hall, hvor mit
herskabs familiehoved stod sammen med hans fire venner. De smilede sødt til
mig. Først nu opdagede jeg, at de kunne se min store faste barm igennem det
tynde stof. Hurtig trak jeg mine arme ind til min spinkel krop. Jeg rødmede
svagt. Butleren sagde slesk, ”Værsgo, von Rosengård, her er pigebarnet.” Han
trak hårdt i min højre arm, så han hiv mig hen over det fine marmorgulv. ”Tak,
James,” sagde min herre, imens han tog fat i min arm. ”De, kan godt gå i seng.
Jeg klarer resten selv.” ”Tak, kan herskabet ha’ en fortsat god aften.”
Butleren grinede fælt. Inden jeg no... Læs hele novellen
