"Kære Gud lad mig gå. Jeg vil gøre alt, mine arme og ben gør så ondt, og jeg skal tisse, vil du, min .." Hun tøvede, for hun skammede sig over sig selv. "Mine bryster gør ondt, du bliver nødt til at lade mig gå, jeg lover ikke at sige noget." Hun stirrede op på mig, smerten og desperationen var tydelige i hendes øjne.
Tine begyndte, at stønnede da jeg gik frem og løftede loddet der var fastgjort til hendes bryst. Blodet vendte tilbage til brystvorten og dermed også smerten. Jeg kunne se hende bide sig i læben for ikke at skrige.
"Hjælp mig .." Det var en melankolsk, tortureret stemme. Jeg slap vægten igen og lod tyngdekraften strækker Tines brystvorte optimalt og nyd hende skrige igen. "Av, åh nej -hjælp!" Hun skreg fordi hele hendes krop reagerede på smerten i brystet. Jeg kørte min hånd hen over hendes ryg - så hendes røv og hendes muskler spjættede under min berøring. Til min store overraskelse var hendes kusse fugtig. "Hvad er det, har du stadig våd kusse?" Jeg stak en finger op i hende og hun begyndte at klynke. "Okay tøs." Jeg trak fingeren ud og løsnede rebet. "Tak, åh tak." hviskede hun. Først løsnede jeg hendes ben og så hendes arme. Røde mærker viste hvor rebet havde strammet. Hun kom forsigtigt på benene og gned sine arme for sat få liv i dem igen. Hun støttede sig til mig, med forpinte øjne for loddernes vægt trak nådesløst i hendes bryster.
"Vil du ikke godt fjerne dem!" klynkede hun. Jeg trak lidt i dem før jeg åbnede klemmerne og fjernede dem fra hendes brystvorter. "Tak …." Hun kunne knap sige noget og kneb øjnene i samtidigt med at hun begyndte at jamre. "Av." Tine holdt om sine bryster og forsøgte at massere smert... Læs hele novellen
