Han kørte vognen ud til min bil hvor han smed mig i bagageummet og kørte så, efter han havde låst døren til min lejlighed.
Vi kørte en times tid og så blev jeg båret ind i et hus, og ned i en kælder hvor jeg kom ud af sækken, og så gaslamper lyse op i et rum der havde havde over hundrede år gamle hvidkalkede vægge, som er nødtørftigt pudset op, og i loftet var der kraftige uhøvlede loftsbjælker, med en diameter tæt på 40 cm., så der var ingen tvivl om, at de sagtens kunne holde når kroppe blev hængt op i de kroge med karabinhager som sad i bjælkerne.
På væggen hang der en led stor slagtekrog og håndjern samt forskellige redskaber der mest af alt mindede mig om en sadists torturkælder fra århundrede skiftet.
I midten af rummet var en lodret bjælke. Den understøttede de to loftsbjælker, som ikke kan rokkes en millimeter, og når først en slave er spændt fast her, enten med armene omkring bjælken eller med armene over hovedet, er ingen flugt muligt. Den bare hud vil blive kradset og pirret af det rå træ, imens man forsøger at undslippe piskens kærtegn – naturligvis forgæves.
Midt i rummet var der en stor gammel sofa, hvor min ven satte sig og nød et glas rødvin.
Efter nogen tid sagde han velkommen i dit nye spankingrum, som er fremstillet af genbrugsmaterialer som er godt slidte, og som giver en god stemning for hvor usle slaver som dig holdes fanget så du kan tænke over hvordan fanger igennem historien har haft det når de var fanget i rå gamle rum, som som giver en stemning, som nye, fine ting aldrig vil kunne levere.
Jeg blev gennet ind i et bur der var lavet af bundrammen fra en gammel seng fra 30’erne.
Trærammen og de 6-7 centimeter brede lærredsgjorde virkede som en glimrende dør, når den blev sat på højkant i det ene hjørne. Den når ikke helt fra væg til væg, og i d... Læs hele novellen