Min afdøde partners enke Louise og hendes datter Mia, er, efter jeg fik ham likvideret for 15 måneder siden, endelig i mit net. Louise begyndte at spille efter tabet af sin mand; har vist sig at være ludoman. Samtidig med at hun er begyndt at bruge coke. Spil og stoffer – uheldig cocktail. Efter at have samlet Louises klatgæld sammen over hele byen, ejer jeg nu bilen og hendes hus i Hellerup.
I dag skulle der betales et afdrag på 100.000 af hendes gæld på en halv million. Enten det, ellers måtte vi finde ”en anden måde at afdrage på” som jeg lavmælt havde fortalt hende ved vores sidste møde. Endelig har jeg den aristokratiske, hovne, overklasse-frue hvor jeg vil have hende. Den kvinde jeg har begæret siden jeg så hende for første gang under min bedste vens arm for 20 år siden. ”Is -Prinsessen” er hun altid blevet kaldt i kredsen nord for København, da hun ofte ynder at fortælle ved selskaber, at hun kun har ”kendt” en mand i sit liv. Til modsætning fra så mange andre, som hun sigende plejer at formulere det. Det sidste har gjort hende forhadt blandt mange jævnaldrende af sit eget køn i kredsen – også fordi ingen mand kan holde sine øjne fra hende.
”Der må være en løsning” hviskede hun på mit kontor. Jeg tøvede med vilje. Trak tiden ud. Nød den smukke, velholdte, slanke 37-årige kvinde i sofaen overfor mig iklædt en blå top med knapper og nederdel. Tidligere model, lange, solbrune ben, stor barm og langt tykt blondt hår, det blødt omkransede det kønne ansigt. Hendes blå øjne så på mig, hun bed sig ner... Læs hele novellen
