Henrik var lige ved at være færdig med at undervise, da han øjede at displayet på hans mobiltelefon lyste op. På professionel vis, afsluttede han dagen, og eleverne begyndte at forlade undervisningslokalet. Han fattede sin telefon, og læste sms´en som var kommet fra Susan. ”Tusinde tak for dine dejlige breve. Blev helt ør i hovedet. Glæder mig til at se dig i aften. Knus.” Han skrev tilbage: ”Tak, i lige måde. Husk, vi mødes kl. 2000 på den italienske restaurant på hjørnet, skrådt over for Burger King. Kan ikke vente til at se dig.” Han gik derefter over på sit hotelværelse, og låste sig ind. På med løbeskoene, og afsted ud på landevejen. Han havde brug for at viske uddannelsen ud af hovedet, så han var klar til at give Susan sin fulde opmærksom i aften.
Klokken nærmede sig 1945. Han havde fundet et sted og parkere bilen, og stod og ventede på hjørnet. Fuld af forventning, så han hende dukke op længere nede af gaden. Wow! Hun var virkelig en flot kvinde. Klassisk klædt som han selv. Elektriciteten var næsten ikke til at holde ud, da de kun var 2 meter fra hinanden. Deres øjne mødtes, og han gav hende et knus, og et forsigtigt kys på kinden. ”Du må jo så være den dejlige kvinde jeg har snakket med de sidste par dage…?”. ”Jep”, svarede Susan. Hendes flotte øjne lyste, og hendes smil var ikke til at stå for. ”Skal vi?”, spurgte han, mens han holdt døren for hende.
Aftenen forløb i en hyggelig atmosfære, præget af lange intime samtaler. Det var fantastisk at sidde her sammen med en kvinde, som kunne relaterer sig til nogle af problemstillinger man kæmpede med i sin hverdag. Da klokken nærmede sig 2200, bad han om regningen, hvorefter de forlod restauranten. Lyset var så småt begyndt at ebbe ud i horisonten, og han spurgte hende, om ikke hun havde lyst ... Læs hele novellen
