Jeg for ind i elevatoren og nåede ikke at vende mig om eller at se hvem der var med. Efter vi havde kørt et par etager op, stoppede elevatoren med et sæt og lyset gik ud, så der var ingenting at se. Jeg tog det roligt, det var sket før, så regnede bare med at lyset ville tænde indenfor de nærmeste sekunder. Men der stod vi så, og ventede indtil der lød en dyb mandlig stemme bagved mig. Jeg for sammen og mærkede en form for angst ved at være indespærret med en mand, jeg ikke anede hvem var.
Hvis jeg anstrengte mine øjne, kunne jeg se omridset af to mænd, som stod i hver sin ende af elevatoren. Den ene var trådt frem mod mig og lagde en hånd på min skulder, som for at berolige mig. Vi satte os langsomt ned på gulvet, hvor vi talte om, om det normalt var noget der skete, for de to mænd var åbenbart ikke vant til vores arbejdsplads. Jeg var begyndt at slappe af og fandt nu mørket hyggeligt.. Jeg følte pludselig en hånd på mit lår, det var den tavse mand, som åbenbart havde rykket sig tættere på. Jeg kunne se omridset af hans ansigt og hans øjne, han var en smuk mand, sidst i tyverne. Han kørte langsomt sin hånd længere og længere op ad mit lår, den anden mand var stoppet med at snakke og sad nu bare og iagttog os. Han havde nogle store varme hænder som banede sig vej ned i mine bukser.
Jeg følte mig en smule tændt ved alt dette ukendte og henkastede mig til ham. Det varede ikke længe før vi næsten havde revet alt tøjet af hinanden og jeg lå nu med ryggen mod det plyssede elevator gulvtæppe. Manden som før havde snakket, sad nu tavst og begloede os. Det startede med en omga... Læs hele novellen
