Familieforsamlinger er blevet endnu mere uudholdelige, da det eneste, hun kan tænke på, er, hvornår hun kan få Gloria for sig selv og få hende til at skrige i nydelse.
Hun griber en flaske Merlot fra skranken og fylder atter sit glas.
**
Der er ingen steder i universet hun ønsker at være mindre end at sidde imellem sin mand og sin elsker. Hun kan mærke sit hjerte galopere afsted. Nervøst flytter hun på benene; hun føler en hånd på hendes knæ.
Og så en anden.
Farven dræner fra hendes ansigt, da hun indser, at både Peter og Gloria har hænderne på hende. Hun spreder benene lidt for at sikre, at deres hænder forbliver langt fra hinanden, men det gør det kun værre.
Det er så meget værre.
Hun rejser sig brat. "Undskyld mig." mumler hun, da hun hurtigt forlader spisebordet.
**
Stående foran badeværelsets spejl kan hun ikke undgå at evaluere sig selv.
Dum.
Hensynsløs.
Latterlig.
Hvis hun troede at det var en kliché for hendes far at blive involveret i Gloria, hvilken ret havde hun til ... denne ting ... uanset hvad det er. Uanset hvad denne vanvittige situation er, er det en af de lyse punkter i hendes liv. Den samme kvinde, der plejede at irritere hende så meget, er nu grunden til, at hun kan komme igennem dagen, når hun ikke er sikker på, om hendes øvrige liv er nok til at få hende igennem.
”Hanne?”
Hun åbner døren, tager fat i Gloria og trækker hende hurtigt ind.
**
Gloria skubber hende op mod væggen, skubber sit ben mellem hendes lår og hun falder ufrivilligt. Gloria sætter en hånd over hendes mund, hvilket kun tjener til at forstærke hendes lyst. Gloria ved altid, hvornår man skal være engel og hvornår man skal være djævel.
Hendes bryst hæver sig ved hendes vejrtrækninger. Glorias lår presser hårdere, så det eneste hun kan t... Læs hele novellen
