Nu skete det som tit skete, Peter var alene blevet tilbage for at gøre klasseværelset ren. Han havde ikke rigtig nogle venner, man kan vist godt kalde ham en enspænder, og da han ikke rigtig protestere så endte det næsten altid med at det var ham der skulle gøre ren.
på vej ned til wc'et, for at tømme spanden med vand, møde han Sofie, på den lange og menneske forladte gang, han brød sig ikke rigtig om at gå på denne gang efter skole, fordi den virkede på en eller anden måde uhyggelig. Men som altid sænkede han blikket da han opdagede hvem det var og gik bare forbi Sofie uden at sige et ord, hun sagde heller ikke noget. Da han have gået 10-12 skridt beslutte Peter sig lige for at vende sig om for at lige at få et ekstra blik af Sofia. Da han dreje sig om, så han at hun stod og kigge direkte på ham, blodet steg ham direkte til hoved og farvede det rødt med det samme, han drejede sig hurtig om igen og løb hen af gange indtil han havde rundet hjørnet.
da han kom til wc'et helte han det beskidte vand ud af spanden, tørrede den af og skulle lige til at gå igen, men der stod hun, Sofie stod og spærrede vejen ud. Wc'et var en af dem der små 1 gange 3 meter rum hvor der kun var et wc og en håndvask og selvfølgelig døren. Hun stod bare og kiggede og smilede til Peter uden at sige et ord, Peter hoved var selvfølgelig blevet rød igen.
Så sagde hun lige pludselig idet hun trådte et lille skridt frem mod Peter, "Jeg har i længere tid lagt mærke til hvordan du ser på mig." Peter viste ikke hvad han skulle sige, han var mundlam. Så... Læs hele novellen
