Sille

Da hun ankom til det lille hus, var alt præcist, som hun havde ønsket, det ville være. Stråtag, bindingsmure, trægulve, kakkelovn… Kort sagt, det bedste lille sommerhus, man kunne forestille sig, når man havde tænkt sig at gå ture og læse hele ferien.

Den første uge gik, og hun kunne ikke få nok af sit lille hus og omgivelserne. En morgen, da hun kiggede ud af vinduet var det det dejligste vejr, og hun bestemte sig for at gå en tur, og nyde solskinnet. Måske skulle hun også tage en madpakke med, så hun rigtig kunne få en lang tur ud af det.

Efter at have gået i nogle timer, fik hun lyst til at se skoven fra naturens side, og gik ind af en vildtveksel og væk fra de afmærkede ruter. Få minutter efter, var hun faret uhjælpeligt vild. Alle stierne lignede hinanden. I hvad der føltes som flere timer, vandrede hun rundt, men kom bare længere og længere væk fra de markerede ruter.

Da det begyndte at blive mørkt, følte hun panikken prikke på ryggen, men så så hun lys mellem træerne. Hun fulgte det, og mærkede lettelsen skylle ind over hende, da hun det gik op for hende, at hun måttet have fundet et hus.

Hun skyndte sig op til døren og bankede på. En ung mand dykkede op i døren, overrasket over at se hende. Han bad hende indenfor, gav hende noget mad og lov til at låne hans brusebad. Det var først da hun igen kom ud i stuen, at hun lagde rigtig mærke til ham. Høj, mørkhåret, solbrun og... Læs hele novellen