Mørke. Stilhed. Smerte. Jeg kom langsomt til mig selv. Svagt lys. Stanken af alkohol var altovervældende. Jeg åbnede mine øjne helt. Mit hoved dunkede vildt. Øjenlågene var som beton og der var grus i øjnene, eller sådan føltes det.
Jeg så mig om i stuen. Det lignede et bombet lokum. Det stod halvtomme flasker overalt. Stearinlys var løbet ud over det hele, hvor de havde stået. Tallerkner stod i et syndigt rod. Stole var spredt over hele rummet. Guirlander hang stadig fra loftslampe til loftslampe. Gulvet bar tydeligt præg af bordbombernes indhold.
Jeg sukkede dybt. Nytår. Hold da kæft en fest. Der var ikke et øje i min lejlighed. Jeg sad i sofaen. Måtte være faldet i søvn tidligere på aftenen. Plejede jeg nu ellers ikke; men man bliver jo ikke yngre. Jeg lænede mig frem og greb den første, den bedste øl på bordet og tømte den.
Lænede mig tilbage i den dejligt bløde sofa. Lod stilheden regere et par øjeblikke mere. Så på uret. Klokken var kun et par timer over midnat. Vi ha... Læs hele novellen
