Jeg har aldrig mødt nogen der var mere bymenneske end Katja. Hun var blondine, poptøs og levede det frie liv til fester hver weekend. Hendes holdning til naturen var, at det skulle holdes på en arms afstand og gerne meget længere. Hun gik i korte miniskørt, stramsiddende jeans, små toppe og lignende. Så lidt og så stramt så muligt. Hun var ganske egocentreret, ret smålig og selvfølgelig enormt lækker og jeg var helt vild i varmen med hende.
Hun virkede også lidt som om at hun ikke helt kunne fatte det, om end af nogle lidt andre grunde end mig. Jeg var jo klassens nørd, der var lidt uden for det hele. Jeg blev ikke direkte mobbet eller chikaneret, folk havde ligesom bare ikke så meget med mig at gøre. Jeg var ret lav, brugte briller og var ikke specielt flot. Men jeg var dog vant til vandring og fysiske strabadser, for jeg var hvert år, siden jeg var 6, blevet slæbt med på fjeldvandringer og lignende hver sommerferie. Så selvom jeg egentligt var en god ”partner” på en tur som denne (hvilket der faktisk ikke var særligt mange der var klar over), var hun meget utilfreds.
Hun klagede til lærerne, hun klagede til skoleledelsen og hun klagede til sine forældre. Lærerne mente at hun trængte til at ”prøve noget nyt”, skoleledelsen tog ikke stilling i sådan nogle sager og hendes rige forældre, som hun var vant til kunne ordne alt, beslutted... Læs hele novellen
