Det var også min knallert, der havde bragt mig derud denne sene sommereftermiddag. Vejret var helt usædvanligt. Varmt, næsten lummert. Solen skinnede bag et tyndt klæde, som om nogen havde trykket gazebind hen over den. Jeg havde lovet at være hos Tia ved femtiden, men jeg var der allerede kvart i fem. Min mobil ringede. Det var hende. Hun blev mindst en halv time forsinket fra arbejdet, og der var ikke andre hjemme. Hun foreslog, at jeg gik en tur i skoven, mens jeg ventede på hende.
Jeg fulgte hendes råd. Jeg gik ad de velkendte, helt øde stier ind i skoven, ned til en lysning ved søen, hvor hun havde taget mig med mange gange. Vi havde ligget i det bløde græs og fortalt hinanden vores inderste hemmeligheder, præcis som to gode venner. Forskellen var, at hun var en pige, men alligevel kunne jeg fortælle hende om mine kærestesorger og mine seksuelle erfaringer. Hun var også det eneste menneske udover mig selv, der vidste, at jeg onanerede flittigt. Somme tider flere gange dagligt.
Da jeg gik rundt på det bløde græs og lod den sparsomme sol, der nu var delvist skjult af de grønne grene på egetræerne, kærtegne mit ansigt, fik jeg lyst til at smide tøjet. I hvert fald noget af det. Jeg smed blusen og også bukserne og stod i sandaler og underbukser og nød stilheden og varmen. Kort efter røg også underbukserne, - og nu stod jeg splittern... Læs hele novellen
