Lampernes grelle, orange lys på den nat øde gade udenfor kastede store, firkantede lysfelter på loftet. Byen sov nu, kun af og til trængte den dæmpede lyd af en ensom bil kort op til ham gennem de små vinduer. Der var stille i opgangen. Rundt omkring ham blev der sovet, men ikke i hans lejlighed. Timer havde han brugt på forberedelserne, et sidste, unødvendigt kig rundt overbeviste ham for hundrede syttende gang, at alt var rede. Hun ville komme lige straks. Han satte en cd på. Dæmpet klaver, ikke noget anmassende, ikke noget rytmisk. Han slukkede lampen i loftet, og overgav sit hjem til stearinlysenes små, blafrende skær.
Det summede ude i gangen. Dørtelefonen. Det gav et sæt i ham, lyden var skærende og anmassende, her i stilheden. Så gik han ud, trykkede på svar-knappen. "Ja?" "Det er mig. Lukker du op?" Han smilede for sig selv. Legen var i gang. "Nej. Ikke endnu. Du må først bestå en prøve." "En prøve? Hvad snakker du om?" "En prøve. Man kommer ikke ind her, uden at have fortjent det." Hun var tavs et øjeblik dernede. Havde han trukket den for langt? Men så knitrede hendes stemme atter igennem samtaleanlægget. "Okay. Hvad vil du have jeg skal gøre?" "Du skal stille dig i døren overfor..." "Ja?" "Og så skal du tage dit tøj af." "Hvad? Midt på gaden?" "Der er ingen på gaden nu, alle sover. Se selv vinduerne." "Ja, men alt tøjet?" "Alt tøjet."
Hun brød af. Han skyndte sig ind i stuen, stillede sig ved vinduet og kiggede ned. Han kunne se hende gå over gaden. Hun vendte sig kort og kiggede op til ham. Han smilede stille for sig sel... Læs hele novellen
