I løbet af ugen havde jeg hovedsageligt fungeret som assistent for instruktøren Torstein. Han var en temperamentsfuld nordmand der ind imellem kunne være streng ved skuespillerne og alle andre. Jeg uddelte papirer fra ham, hentede kaffe, lavede kopier og hjalp til hvor han havde brug for det. Men i dag gik jeg og hjalp viceværten med at arrangere scenen. Vi skulle sætte møbler op og montere nogle vægge. Vi havde brugt hele eftermiddagen på det og selvom der havde været overskyet, så blev vi nød til at satse på tørvejr. Torstein havde været oppe i det røde felt hele dagen. Alle vidste at det ville være en katastrofe hvis vi måtte aflyse to dage i træk. Forestillingen skulle starte kl. 18. Da der var 30 min. til start åbnede himlen sig og det begyndte at øse ned. Torstein kom løbende ud og råbte og skreg til os alle, at vi skulle få scenen ryddet for alt. Forestillingen var aflyst.
Da vi havde fået fjernet de fleste ting, fik jeg besked på at bære de sidste småting over i hallen bag teateret. Vi ville vente med væggene til mandag morgen. De fleste var gået hjem og jeg skulle bare ha' den sidste halve time til a... Læs hele novellen
