Min bror og jeg går på samme gymnasium og følges for det meste ad derhen. Han får fri på andre tidspunkter end mig, til gengæld, så enten går der et par timer fra jeg er færdig til han er hjemme eller omvendt - og dette gælder selvfølgelig kun når ingen af os har andre planer efter skole. Vores forældre arbejder begge to, så derfor er de typisk først hjemme hen under aften, til spisetid. Så jeg er vant med at mandage, onsdage og torsdage har jeg et par timer alene derhjemme, og det passer mig egentlig fint.
Jeg har egentlig aldrig været hamrende socialt indstillet, så i folkeskolen var det kun sjældent jeg havde venner på besøg, eller besøgte dem. Det gik lidt videre i gymnasiet, også, og jeg har det egentlig fint med at tage tingene stille og roligt, for mig selv. Det er som om mine klassekammerater ikke er godt selskab alligevel, nogen gange bliver jeg helt i tvivl om, hvorvidt jeg ved en fejl er endt i en specialklasse for kroniske modeslaver. Selv holder jeg en lidt mere dyster stil, uden dog at være helt Goth - jeg er bleg, men min hud er mørkere end kridt. Mit hår er langt og mørkt, men ikke sort. Jeg holder af mørkt tøj, men mine strømper må gerne være hele, og korsetter er ikke lige mig, og derudover er jeg egentlig et ret glad gemyt. Så jeg skiller mig lidt ud, hvorfor jeg også kun sjældent bliver inviteret til fester f.eks.
Den begivenhed jeg vil fortælle om skete en onsdag. Jeg var lige kommet hjem, og havde belavet mig på halvanden time i selskab med mig selv. Første skridt på vejen var et varmt, dejligt brusebad, og det var der jeg stod da min bror kom hjem. Jeg havde regnet med stadig at have en times tid eller så, så jeg havde ikke mit tøj med ud på badeværelset, og min badekåbe hang i skabet. Lidt speget situati... Læs hele novellen
