Der blev talt lavmælt – næsten hviskende - i det forholdsvis lille kælderlokale i den ellers store villa på Strandvejen i København. Lokalet var kun oplyst af lidt dæmpet belysning, og i en hesteskoformet bordopstilling sad fem personer og betragtede en kvinde der var totalt fikseret til en solid stolpe midt i lokalet. Af de fem personer var de tre japanere, deraf én kvinde, så var der ellers den danske virksomheds direktør Anders Peter Sørensen (for det meste kun kaldt ”AP”) og så dennes sekretær Lene, en blondine i nærheden af de 50.
Den formastelige kvinde, der var anbragt i fastbundet og forsvarsløs tilstand i kælderlokalet, var oprindelig med i virksomhedens topledelse, men Marianne som hun hed, havde på det alvorligste misbrugt sin stilling, og var nu forberedt på en fortjent straf, betingelserne kendte hun alt for godt.
Marianne havde hele sit voksne liv arbejdet ihærdigt og målbevidst for at nå toppen, og derfor havde hun måske også forsømt en række af livets mere behageli... Læs hele novellen
