Du stiller dig lydigt ind i spotlyset. Du kan ikke se mig, fordi jeg står i hjørnet, men jeg studerer dig, mens du ydmygt står med lidt krydsede ben og blikket slået ned. Du har gjort som jeg bad dig om i en sms tidligere på dagen. Dit lange hår er sat op i en enkelt fletning. Du er iført det rosa korset med sorte blonder, som jeg havde lagt til dig. Korsettet løfter dine bryster højt, men dækker ikke højere, end at dine brystvorter er blottet. Netop som de skal være. Ingen trusser, jeg vil have fri adgang til dine huller. Korsettet er lavet med hofteholder, som holder fast i et par sorte nylonstrømper med mønstre af rosa blomster, som dækker dine lange slanke ben. Dine fødder er elegant løftet af et par meget højhælede sorte sko. Du er smuk.
Og som du står der, ser du også uskyldig ud. Og lydig. Men det var du ikke i går. Så i dag skal du straffes - og det ved du godt. Jeg står og betragter dig, og tænker på det, der skal til at ske. Imens begynder du at blive urolig, og dit blik skæver til bukken, hvorpå der ligger et bind til at tage for øjnene og en sort mundgag.
"Tag det på," siger jeg. Du adlyder med et "ja herre", nejer og starter med at samle gaggen op. Du tøver lidt, og åbner så munden for at sætte den ind. Du finder ud af, at den er større end du er vant til, og du er nødt til at gabe så højt op, som du kan, for at den kan være der. Det er tydeligvist ubehageligt at have munden så åben, og jeg konstaterer tilfreds, at jeg har vurderet størrelsen rigtigt.
Du tager nu bindet op og studerer det mens du forsøger at trække tiden ud. Du ved, at så snart du har taget det på, er du hjælpeløs og overladt til min magt. "Skal jeg sige det igen?" spørger jeg blidt, men du ved, at blidheden dækker over en truende alvor. Reglerne e... Læs hele novellen
