Jeg var nu heller ikke nem. Siden november 1933 havde jeg pjækket fra skolen, ved at bilde min lærer ind at jeg skulle opereres for brok. I et svagt øjeblik under min fødselsdagsfest, fik jeg sagt det til min bror og så var fanden løs. Hvordan det end gik til, så fik min far det at vide. Ildrød i hovedet af vrede, passede han mig op på toilettet og ville slå mig igen, men jeg stillede mig i positur og det fik ham på bedre tanker. Jeg lærte noget om fortrolighed, ved den lejlighed og der gik nogen tid før jeg havde tilgivet min bror.
Efterfølgende blev det besluttet at jeg fik hjemmeundervisning resten af skoleåret. Vi havde ung pige i huset på Frederiksberg og hun blev nu suppleret med Inger, en robust glad kvinde på 28, der var uddannet lærer. Inger skulle komme 3 timer om dagen, fem gange om ugen og sørge for at min boglige lærdom mindst var på niveau med skolens. Vi klingede godt sammen og jeg fandt for første gang i lang tid fornøjelse ved at lære dansk, tysk, matematik og historie.
Inger vækkede andre ting i mig jeg ikke tidligere havde været opmærksom på. Hun duftede af blomster. Hendes krop interesserede mig. Den var altid omsluttet af farvestrålende lette kjoler, der svøbte sig omkring hendes ben og barm. Hun viste mig en respekt jeg ikke havde mødt tidligere hos de voksne. Når vi talte sammen, var det dialog og ikke diktat.
Foråret meldte sin ankomst, og dermed steg safterne i både planter, dyreriget og mig, med den forskel at jeg ingen steder havde at gøre godt med mine drifter, udover en mere og mere hidsig højrehånd. Jeg vidste at jeg var gammel nok til at fløjte e... Læs hele novellen
