Mette stod lidt derfra og var en smule bekymret over at være med på denne tur, ”Hvorfor var hun her?” Blev hun ved med at spørge sig selv om, det løb hende koldt ned af ryggen med tanken om at hun skulle sove her, her ude i naturen, uden mulighed for at åbne køleskabet når hun blev sulten, uden mulighed for at komme i bad om morgen og hvad nu hvis hun nu bare sådan skulle tisse? Tisse? Det gøs i hende da det gik op for hende at hun ikke havde set et skur eller noget der mindede om et toilet nogen steder.
Morten?? Hvor skal man tisse henne? Spurgte hun stille og måske en smule bypigeagtigt. Nå, ja for pokker! Svarede Morten og gik over til cyklerne, fandt en skovl frem, og gav hende den. Kan du ikke finde et godt sted? Sagde han smilende. Et godt sted? Hun kiggede tvivlsomt på ham, hvad var det lige han mente med det? ja, du skal bare finde et sted med mulighed for at grave et hul, vi kan bruge som toilet, sagde han frisk og gik tilbage til teltet der næsten allerede stod fint og klar til at flytte ind i. Hun stod lidt og så på skovlen, så på Mortens bag der stak ud af det ny færdig opstillet telt, han var ved at bære deres tasker ind i teltet. Hun satte skovlen i jorden og gik hen imod ham.
Han kom ud igen, og klappede hende blidt på skulderen, og forsatte med at tømme cykeltaskerne. Fandt du et godt sted? Sagde han på vej tilbage. Hun nikkede. Det var godt, det er jo nok dig der kommer til at bruge det mest, jeg tisser bare op ad et træ, og vi skal jo kun være her i to nætter, og jeg gik på toilettet og lavede stort inden vi tog af sted. Han smilte og forsvandt ind i teltet.
Hun stod og kunne slet ikke fatte hvad det var hun havde sagt ja til. Her stod hun i skoven med hendes naturlærer. Og det h... Læs hele novellen
