Hun parkerede uden for gårdspladsen og stod tøvende ud af bilen. Stiletterne sank ned i gruset, da hun usikkert gik ned mod gårdspladsen. Skulle hun ringe på? Vente? Hun havde pludselig mest lyst til at køre igen. Hvad var det i grunden hun havde gang i? Hun kendte ham jo ikke. En tilfældig scor-profil, der havde antændt noget i hende. Hvad nu hvis han var massemorder eller sindssyg galning? Uden hun egentligt tog en beslutning om, at det var det hun skulle gøre, gik hun mod hoveddøren. Hun ringede på ved at hive i en tung, gammel jern klokkestreng. Hun kunne høre en dyb ringetone inde fra gården.
Døren blev åbnet af en butler iført jakkesæt og butterfly. ”Madame Fleur, formoder jeg” spurgte han. Hun nikkede og sænkede blikket. Fleur var hendes brugernavn fra Scor. Hun rødmede let ved tanken om, hvad butleren mon vidste om hende? Han bad hende følge med ham, og hun adlød. Han førte hende op af trapperne og ned af en lang gang. Han stoppede ved en gammel trædør, satte en tung nøgle i nøglehullet og mens låsen knagende klagede sig, låste han op. Han viste hende værelset og det tilhørende badeværelse. Sengen var en tung bordeauxfarvet himmelseng med svungne ben og udskæringer. Himlen var guldfarvet udenpå og som en stjernehimmel nedenunder. Hun følte sig hensat til et andet århundrede. Hele rummet emmede af ældgammel romantik. Butleren afbrød hendes falden i staver med et ”Herren bad dig tage et karbad” – og så gik han.
