Sådan stod der i brevet til Herren, og det havde heldigvis den ønskede effekt. Herren sendte hende et brev, hvori han angav en adresse hun skulle møde op på dagen efter klokken 21 præcis. Han lovede hende ikke noget, kun at han ville se hende an og tænke over om hun kunne komme i betragtning. Men først måtte hun vise ham at hun kunne adlyde en ordre, at hun kunne være en lydig slavetøs. Noget som ikke altid faldt hende let, da hun havde sådan et oprørsk sind, og ofte var lidt for dristig eller fræk. Det tolererede han ikke, så hun måtte vise ham at hun havde modet og viljen til at være den slavetøs han ønskede af hende.
Hun skulle iføre sig et smukt sæt bh og g-streng - hvidt - et par selvsiddende strømper og et par høje hæle. Ud over det skulle hun have en lang frakke på og ellers intet andet. Klokken 21 præcis skulle hun ringe på dørtelefonen til hans bolig og bede om tilladelse til at blive lukket ind. Var der andre i nærheden skulle hun alligevel ringe på, kl. 21.00 - ellers kunne hun godt blive væk! Han ville så give hende en kort instruks og når hun havde udført den, kunne hun få lov at komme op til ham.
Hun var indstillet på at efterkomme hans ønske, men var samtidig også meget nervøs ved tanken om, hvad han kunne finde på at bede hende om. Så det var med et meget nervøst og bankende hjerte, hun præcis kl. 21.00 ringede på dørtelefonen. Der var heldigvis ikke andre i nærheden. Så langt så godt tænkte hun. Hans stemme var dybere end h... Læs hele novellen
