Det var mærkeligt at tage ud til lufthavnen alene. Jeg husker at jeg drak et glas champagne i afgangshallen. Jeg var ikke vandt til at drikke, og slet ikke på tom mave, så bare det ene glas var nok til at jeg kunne mærke det summe og prikke i fingerspidserne. Jeg sov allerede inden flyet lettede og trak hjulene til sig. Hvorfor er det her relevant, tænker du måske? Fordi det har ændret mit liv. Jeg vil bede dig om at have tålmodighed. Senere vil det hele give mening.
Jeg vågnede nogle gange i løbet af flyveturen. På sædet ved siden af mit, sad der en forretningsmand med slips og nydelig hvid skjorte. Hans øjne klæbede sig til mine lår, der hvor kjolens stof var gledet lidt op over de glatte strømper. Demonstrativt glattede jeg kjolestoffet og trak kjolen længere ned. Men hvorfor egentlig? Måske var det først i det øjeblik at det gik op for mig at jeg ikke længere skulle giftes med Anders. At det var okay at snakke med andre mænd, og også mere end det. Så hvad var der så forkert i hans blik? Da han rejste sig og vendte ryggen til mig, trak jeg kjolen tilbage op ad låret og fjernede tæppet fra skødet.
Senere, da manden kom tilbage til sit sæde, medbragte han to glas, nogle små flasker champagne og et spørgende smil. ”Et glas mere? Ja, undskyld, men jeg så dig i lufthavnen. Det var da champagne du drak, ikke?” Jeg tog imod glasset. Jeg havde ikke lagt mærke til ham i ankomsthallen, men han måtte tydeligvis have lagt mærke til mig. Jeg satte min mest fornærmede maske op. ”S... Læs hele novellen
Kan se at I har ændret min titel på denne novelle. I har vist fået skrevet den ind forkert? Der står "vildeste" istedet for "hvideste" - og det sætter måske nogle lige lovligt høje forventninger hos læseren! ;0) Kan der gøres noget ved det? Silja
Anonym | 5/15/2024 - 09:30