Allerede en halv time før aftalt tid sidder jeg klar ved skærmen. Klædt fuldstændig som du har ønsket. Jeg har været ekstra omhyggelig med at barbere mig mellem benene, så jeg er fuldstændig glat. Tiden går, og ca. 20 minutter efter aftalt tid logger du på. Jeg går ud fra at dit møde er trukket ud, og nyder bare de ekstra pulsslag mellem mine ben, som jeg få af at se dit billede poppe op på min skærm. Forbindelsen ryger igen. Du kommer på en gang til, og nu kan jeg ikke se hvad du skriver, og du kan kun se halvdelen af det jeg skriver. Så du ringer til mig.
Flere pulsslag mellem benene. Din stemme og måde at tale på er mere end rigeligt til at tænde mig. Du forklarer mig at du ikke kan få forbindelse lige nu, men at jeg kan gå ind i vinduet i soveværelset, og vise mig lidt frem der. Smågriner lidt, og forklarer, at så skal jeg stå oveni min bror, som ligger og sover, og det er måske lige familiært nok. Du siger, at det er så i orden, men så kan jeg passende gå ud og tage min jakke på, og begynde at gå ud af døren.
Jeg skynder mig ud og finder jakken, får den på og lukker de to nederste hægter, da jeg ved, at du forventer at det skal være synligt, at jeg ikke har meget på indenunder. Du spørger om jeg er på vej ud af døren, som jeg er ved at låse efter mig. Lige som jeg træder ud af opgangen spørger du mig, om jeg kan se nogen jeg kender. Den eneste person jeg kan se ude på parkeringspladsen er en ældre herre i en udtjent Opel. Jeg scanner hurtigt pladsen og ser en bil, som jeg ikke har set holde der før, og konstaterer at du har en sølvgrå bil.
Du siger at det var hurtigt observeret, og at... Læs hele novellen
