Jag tilbragte vel et par måneder ad gangen rundt i landet, så et par uger tæt sammen med kongen, for at orientere og at blive orienteret. Man kunne finde værre beskæftigelse i 1600 tallets Mellemeuropa - selv om der var en vis erhvervsrisiko. Men kedeligt, det var det ikke. Og jeg rejste sammen med en tungt bevæbnet specialstyrke på 25 mand. Så jeg var ikke helt ubeskyttet.
En af de mere oplivende personligheder i herremandskredsen var Friherre Torsten. Han boede i yderkanten af riget, og var absolut noget for sig selv. Han var en stor blodrig personlighed, impulsiv, larmende, bomstærk og med et stort sort skæg, der voksede temmelig vildt. Han vakte altid furore i hof kredsene når han var i byen, men det var han ikke så tit.
Kongen var lidt bange for ham. Selv om han var temmelig rå en gang i mellem, var Torsten meget populær blandt den menige befolkning. Og da hans landsdel lå ret langt væk fra hovedstaden var Kongen lidt nervøs for at Torsten skulle få selvstændigheds idéer. Desuden var Torsten en af de få personer, der kunne drikke Kongen under bordet. Det stod der en ikke ringe respekt om. Derfor besøgte jeg Torsten oftere end de fleste andre. Og det så jeg altid frem til. Torsten var ikke dum. Han var helt klar over hvilken nøgleposition jeg sad på, så mine folk og jeg fik altid en hjertelig modtagelse.
I øvrigt betragtede jeg Torst... Læs hele novellen
