”Der kan man bare se, selveste direktøren er en beskidt lille gris, der nyder at snuse til mine gummistøvler”. Stemmen tilhørte Mads, en ung fyr i starten af tyverne, som havde været hos os i omkring et halvt år. Han må åbenbart være blevet efter arbejde for at benytte træningslokalet, vi stiller til rådighed for medarbejderne. ”Kom, så kører vi, og vi tager din bil”. Med de ord fjernede Mads sin fod fra min nakke og stak sine bare fødder i de hvide slagterigummistøvler. Ude på parkeringspladsen satte han sig mageligt til rette på passagersædet i min BMW og beordrede mig til at køre. Mens jeg kørte fremlagde Mads sin plan for mig: ”Med mindre du har lyst til, at jeg skal sende de her billeder til slagteriets bestyrelse og til din søde kone gør du præcis som jeg forlanger”.
Jeg havde ingen anelse om, hvad der var i vente, og valgte derfor at holde mund og lade Mads køre showet. Min karriere ville være ødelagt, hvis de billeder kom frem. Første ordre var, at jeg skulle køre ind til McDonald’s og bestille mad i drive-in. Da vi holdt og ventede i køen, drejede Mads sig lidt i sædet, og lagde mageligt sine beskidte gummistøvler i mit skød. Jeg var meget rød i hovedet, da det blev vores tur og jeg skulle bestille det, som Mads forlangte. Efterfølgende fik jeg ordre på at køre hjem til Mads, som viste sig at bo i en lejlighed i udkanten af b... Læs hele novellen