Men en helt speciel fredag aften ændrede mit syn på Jonas for altid. Vi mødtes som sædvanligt hos ham. Mange gange gik vi ud og spiste på forskellige spændende restauranter, men denne aften havde han købt ind og lavet mad selv. Jeg var imponeret, for det vidste jeg slet ikke, at han kunne. Han sagde med et glimt i øjet, at der var nok mange ting, jeg ikke vidste om ham, men det skulle vi snakke lidt om i aften. Jeg tænkte ikke nærmere over den bemærkning før bagefter, for jeg var i syv sind, om jeg skulle droppe ham i aften.
Da vi var færdige med den lækre middag, tog vi hul på den anden flaske rødvin. Vi havde sat os godt til rette i sofaen, og Jonas tog en dyb indånding, før han så mig i øjnene og bad mig lade ham tale ud uden at afbryde undervejs. Jeg nikkede og tænkte på, om jeg nu skal have at vide, at han allerede var gift, var skabsbøsse eller måske led af en uhelbredelig sygdom. Men beskeden var en helt anden. Han fortalte, at han var kommet til at holde meget af mig, og at han så mig i sine fremtidsplaner. Det var jeg både glad for at høre og lidt ked af, for jeg overvejede jo at slå op med ham, selvom han var så sød og dejlig. Jonas fortsatte med at fortælle om alle d... Læs hele novellen
