Det var blevet sent igår. Da uret ringede 7.30 havde vi kun sovet et par timer. Det var alt for tidligt...Det var Morten som fik kvalt vækkeuret, vi havde ikke tænkt så meget på at få ryddet op igår så mit lille soveværelse lignede noget der var løgn! - Mortens taske stod åben midt på gulvet og alt vores tøj lå spredt rundt omkring; bukser, T-shirts, ja selv vores sko havde vi bare smidt fra os. Morten hoppede ud af sengen, han var i et par boxershorts og vadede nu henover bunkerne på bare fødder, jeg ku' høre at han rumsterede ude i køkkenet, og et øjeblik efter ramte duften af frisk kaffe mine næsebor. "Her..."sagde han og rakte mig koppen" Så kan du vågne lidt mens jeg går i bad" 45 minutter senere var han ude af døren, jeg hørte svagt taxaen dytte nede på gaden. Mens jeg senere gik og ryddede op og luftede ud fik jeg en idé - istedet for bare at gi' Morten min gave fik jeg placeret den i hans taske så han ikke kunne undgå at få øje på den, jeg håbede at han ville kunne se det sjove i mit gavevalg, og var også lidt spændt på hans reaktion. Han kom tilbage fra kurset sent på eftermiddagen, vi havde aftalt at gå i byen om aftenen, og der var et par timer til vi skulle afsted. Jeg sad og hørte musik inde i stuen da han kom brasende. Vi snakkede lidt frem og tilbage mens han var rundt i lejligheden, skjorten havde han smidt fra sig ude i gangen. Jeg sad og ventede spændt inde i sofaen, og pludselig blev der stille inde fra soveværelset. "Er det her noget du tilfældigvis kender noget til?" Han stod med ringen i hånden og grinede over hele femøren:"Du er faneme for langt ude...er du klar over det?" Hvad kunne jeg sige andet end: "Tillykke med fødselsdagen...jeg håber du kan bruge den" I et kort sekund så jeg at ringen glimtede i hans håndflade, jeg kiggede igen og denne gang var det som om den lynede, spooky..."Prøv den dog på, Morten, så vi kan tjekke om den passer" Ringen lynede for 3. gang "all right, hvis du insisterer" svarede han igen. Han lynede hurtigt ned og. ... Læs hele novellen