Officeren hævede stemmen og sagde på engelsk henvendt til de andre piger. "Hør efter! Jeg tror det er på tide med en lille demonstration. Normalt sørger vi for at slaverne er i rimeligt pæn og uberørt stand inden de skal sælges, men der er mindst en af jer, der ikke har forstået situationen endnu, og jeg tror at I alle kan lære noget". Han vendte sig mod mig og sagde: "Jeg kan forstå, at du under hele denne transport har lavet problemer. Jeg håber du lærer noget af det her, ellers holder du ikke længe". Hvad mente han? Hvad skulle der ske? Jeg kunne mærke panikken i maven.
Han nikkede til vagten, der hev mig hen til muren og hægtede mine håndjern fast på en krog på væggen, så jeg stod med hænderne højt over hovedet. Så trak han kåben op og hængte den over min skulder, så jeg var nøgen fra nakken og ned. Vagten gik ud til siden, og jeg forsøgte at dreje mig for at se, hvad der skete bag mig, men blev afbrudt af en voldsom smerte da det første piskeslag ramte min ryg. Det kom totalt overraskende og jeg skreg højt. Jeg fik ikke tid til at sunde mig før det næste slag ramte. Og det næste. Og det næste. Uden pauser. Alt var smerte. Jeg fik i alt femten og da han var færdig hang jeg bare i håndjernene og forsøgte at samle mig selv igen med smertens tårer løbende. Aldrig havde jeg oplevet noget der ... Læs hele novellen
