"Tag den anden stol og sæt den herhen". Jeg rejste mig lettet - mine knæ var godt nok ømme - og satte mig foran ham. "Spred dine ben". Da jeg havde gjort det, strøg Han mig næsten fraværende på inderlårene. Jeg var lidt forvirret over stemningsskiftet. Regnede nok med at Han havde indset at Han var gået for langt. Sukkede lettet over min sejr og begyndte faktisk at nyde Hans kærtegn.
Lige til Hans næste ord: "Du er en smuk kvinde". Han lod en finger glide ned over min kusse, og jeg gøs velbehageligt …"- og jeg vil hade at miste dig, men jeg mente, hvad jeg sagde på det tidspunkt. Jeg vil ikke have en trodsig slavinde! Derfor giver jeg dig en chance nu. Hvis du ikke ønsker at være min slavinde, så kan du sige det til mig nu, og du vil ikke blive straffet. Jeg vil finde et andet Herskab til dig, hvor jeg ved du vil blive behandlet rimeligt.
Hvis du derimod stadig ønsker at være min, så vil du nu give mig en oprigtig undskyldning for din opførsel, og spise den mad du har fået tilbudt med taknemmelighed. Derefter vil du blive straffet hårdt for din helt uacceptable opførsel". Jeg var stille i lang tid. Al min trods var pludselig blevet vendt mod mig selv. For hvad ville jeg egentlig? Hans kærtegn, Hans venlighed, Hans blik, Hans krop gav mig lyst til Ham. Men hvis jeg skulle være helt ærlig overfor mig selv, så gjorde Hans personlighed og det at Han ikke lod mig slippe også noget ved mig, der ikke udelukkende var negativt. Der var noget ved Ham, som vækkede nogen helt ukendte ting hos mig. Skræmmende men også spændende. Trods men også… lyst?
Mit blik havde været på vandring mens ... Læs hele novellen
Hvorfor kan jeg ikke læse noveler når jeg har købt medlems tid?
Anonym | 4/26/2024 - 08:34