Jeg véd ikke, om det ville være anderledes for en 17-årig knægt i dag. Dengang ville det have været flovt ud over alle grænser. Værst var ikke, at de andre så den. Men at HUN - the one and only - som sad ved skolebordet i anden række, skulle se det. Måske kunne hun læse ståpikkens indehavers inderste tanker! Oh, skræk! Hvor skamfuldt! Nå, men heldigvis: Hver gang jeg blev kaldt til tavlen, havde ''''''''''''''''''''''''''''''''den'''''''''''''''''''''''''''''''' heldigvis lige lagt sig ned langs venstre lår for at ta'''''''''''''''''''''''''''''''' en slapper. Utroligt, men sandt.
Når min skoledag var forbi, sprang jeg på ryggen af min cykel og fulgtes med alle de kammerater, som skulle dén vej - også HENDE, som jeg nu i syv år havde været vildt forelsket i, uden nogensinde at have fået taget mig sammen til at sige det til hende. Det fik jeg først flere år senere. Men det er en ganske anden historie!
I øvrigt har HUN intet med denne historie at gøre, for hendes billede var i mit svulmende ungdomshjerte. Når pikken var vild, var det et helt andet billede, der dukkede op i min hjerne: Billedet af den nøgne Else, pigen på min fødegård 3 km fra ''''''''''''''''''''''''''''''''Thorsgården''''''''''''''''''''''''''''''''! Stor, dejlig, svulmende og - det var jeg sikker på - drønhamrendeliderligt med et træk om munden, som simpelthen bad om pik til frokost, middag og natmad. Det havde jeg en jaloux mistanke om kom vores forkarl Kristian til gode. I hvert fald ikke mig - indtil videre. Håbet er lysegrønt.
Bare tanken om Elses ynder fik pikken til ikke blot at lette lidt på hovedet, men rejse sig som trold i æske og stirre med sit ene øje og sin énsporede hjerne efter fisse, FISSE, F-I-S-S-E!!!
Jeg skulle kun følges med kammeraterne en lille kilometer hen til Tho... Læs hele novellen
