Min bror Martin

Nårh men det første der slog mig i møde da jeg kom hjem, var larmen fra min storbrors værelse. Typisk af ham at holde fest på sådan en aften som i aften.! Alt jeg havde lyst til var et bad og en stille og rolig nat, uden larm fra fulde folk og musik. Jeg bandede irriteret og brasede ind på hans værelse. Der sad vel en 10-12 stk af hans venner. Min bror så mig ikke lige til at starte med, men fik et køligt blik i øjnene da han endelig gjorde. Vi er nemlig ikke de bedste venner på jorden. Han kan simpelthen ikke fordrage min kæreste, og har sagt at vi kan snakke igen,når vi ikke kommer sammen mere. Idiot!!! "hvad vil du?" Hans tone var ikke ligefrem velkommen. "Kan i ikke skrue lidt ned, eller gå om til en anden og feste videre??" Jeg var gået over til ham. Han så hårdt på mig og råbte så højt:"Venner, den allernådigste prinsesse er kommet hjem og vil ha vi skal skride. Hvad siger i til det??" Hans venner lo bare og fortsatte festen i samme stil, som om jeg slet ikke var der. "Fuck, hvor er du bare en idiot Martin!" Jeg begyndte mod min vilje at græde. Jeg har ikke grædt foran Martin siden jeg var 12, og det er snart 8 år siden. Jeg skyndte mig at gå ud af værelset og smækkede døren hårdt i. Jeg løb ind på mit værelse og brød hulkende sammen på sengen. Det hele var bare blevet for meget nu. Både med kæresten Per og med åndssvage Martin! Jeg hørte ikke at nogen åbnede min dør og fik et chok,da Martin pludselig satte sig ned ved siden af mig. "Skrid Martin!" Jeg havde overhovedet ikke lyst til at hverken snakke med eller høre på ham. "Andrea, for faén! Hvad er der galt? Du plejer sgu aldrig at græde... Læs hele novellen